24.feb. 2015
Om få uger er der GoLive på vores hidtil største samlede opgave. Det er et reelt business academy i den meget succesfude virksomhed e-conomic, der dominerer markedet med sit super smarte online regnskabsprogram. Det er et tillidsfuldt samarbejde, som vi er meget taknemmelige for.
Virksomhedens eget academy omfatter i 2015 to hold "Procesledere" (forår + efterår), seks hold "The Way We Work" og tre hold "Undervisnings- og præsentationsteknik". Alle forløb afvikles på engelsk.
Procesleder-uddannelsen leveres for fjerde år i træk. Træningsprogrammet tager udgangspunkt i vores egen "LeaderShop" og 3H-træningsmetoden, der baserer sig på 25 års praktiske ledelseserfaringer fra den virkelige verden koblet med den nyeste viden.
Det er et helt unikt og særdeles effektivt lederudviklingsprogram over fire moduler samt 1:1 coaching. Modulerne omhandler bl.a. "Ledelse i praksis", "processtyring" med virksomhedssimulator, "deep dive kundeorientering" og "personlig power", ligesom lederne får hjemmeopgaver og lektier for.
The Way We Work afvikles som et outdoor action learning forløb på vores kursuscenter i Bøgeskoven på Stevns, mens det intensive 8 t. undervisnings- og præsentationsteknik kursus leveres in-house. Begge kurser levers valgfrit på dansk el. engelsk, og det er tredje år i træk hos e-conomic.
Cronquist Consult Aps. indgår sammen med team building virkomheden Outfitter Kompagniet og OLTC elite class ledertræning i selskabet HR Gruppen.