• Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
Previous Next

Kurs mod nye højderAirborne 2019

19/DEC/2019

 

2019 går på hæld, hvor vi stadig har sneen og det smukke lys og dæmpede lyde, som følger med, til gode. Det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig også over et aktivt år med nye kunder og opgaver.

 

Det blev et år, hvor strategi var i fokus hos mange af vores kunder. Vi har igen afviklet adskillige interessante workshops rundt omkring i landet for både IT-, medico- og entreprenørvirksomheder. Emnerne er så forskellige som udvikling af en ny ledergruppe, nye forretningsområder, stabilisering af drift, ekskalering af produktion og 10-dobling af salget.

 

De modulopbyggede og effektive lederudviklingsforløb har også fyldt en del i årets løb med aktiviteter i både DK, Sverige og Bosnien. De omhandler bl.a. de populære emner ledelse i praksis, personligt lederskab, high performance team ledelse, strategieksekvering og kommunikation samt naturligvis 1:1 coaching. En sjov og udfordrende opgave har været udvikling af et udviklings-team.

 

Nye moduler som procesledelse, forretningsudvikling og salgstræning blev også succesfuldt afviklet og gør, at vi nu har et komplet katalog for virksomheder, der ønsker at etablere el. udvikle deres eget corporate academy, supplere deres talentudvikling el. forbedre graduate programmer af højeste kvalitet. Det kan vi gøre til priser, der gør valget nemt.

 

Team building af den ægte slags har der også været plads til, både de korte og sjove ½-dags on-site aktiviteter og de længerevarende, lærerige internat-forløb for større hold, der afvikles både indoor og outdoor i naturen, bl.a. ved vores egen base camp med tipien lige ved havet.

 

Vi kan således i HR Gruppen Aps. med de tre virksomheder levere hele paletten til både offentlige og private virksomheder til lands, vand og i luften i DK og udlandet. Med vores eget fly er der således i 2020 kurs mod nye højder !

 

2020 byder på mere af det hele plus udvikling af et helt nyt lederudviklingsforløb for en global kunde. Et forløb med en ny form for ledelse, som endnu ikke er set noget sted i verden før. Det bliver virkelig spændende, og vi glæder os meget til opgaven.

 

Det betyder ligesom i år en masse rejseaktivitet. Vi nåede både Østrig et par gange, Spanien, Finland, Cypern, Kreta og Madeira - spændende lokationer for utraditionelle og udbytterige kursusaktiviteter. I det nye år kalder Østrig igen, Island, Frankrig, Grækenland og Bosnien indtil videre i kalenderen.

 

Udover selv at videreuddanne mig inden for kommunikation og som pilot, handler 2020 for mig fortsat om udvikling af den personlige overskudsmentalitet; det som jeg siden start 90'erne har benævnt "det indre beredskab". Efter nu 30 års erfaring med udvikling af teams, ledere og forretning er det blevet endnu tydeligere, hvor vigtigt dette fokus er.

 

Det indre beredskab er kilden til opbygning af innovationskapacitet i organisationer, der leverer uovertrufne kundeoplevelser, men det hele starter med én selv. At arbejde med det uperfekte, uforløste potentiale i os selv. At lære at bære over med sig selv, inden man forsøger at udleve såkaldt bæredygtig ledelse.

 

Vi ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul og ser frem til endnu et år med samarbejde om udvikling af mennesker og forretning !

 

Mads Cronquist

Adm. direktør

HR Gruppen Aps.