

04.dec. 2013
Otte friske medarbejdere fra succesvirksomheden e-conomic trodsede det begyndende vintervejr og tog af sted en dag ud i Bøgeskoven for at arbejde med virksomhedens værdier kombineret med effektiv problemløsning og beslutningsgange i teams.
Overskriften var "The Way We Work" og handler om evnen til proaktivt selv at eksekvere; at finde en metode, der kan omsætte tankesæt og hensigtserklæringer til konkret handlekraft og adfærd i en organisation.
Virksomheden gennemfører nu intensive, modulopbyggede træningsforløb for alle nyansatte, hvor "The Way We Work" med Cronquist Consult Aps. er et tilbagevendende 1-dags outdoor action learning kursus med der er plads til både refleksion og dialog, praktiske øvelser i de smukke omgivelser i naturen og deling af personlige fortællinger omkring bålet i tipien.
Det var en god dag med et cool team, der leverede varen og tog en masse godt med hjem i rygsækken: Dedikerede, Ambitiøse, Respektfulde, Transparente og de Havde det sjovt :-)
Cronquist Consult Aps. har et omfattende engagement med e-conomic, der tillige rummer vores LeaderShop-inspirerede modulopbyggede lederudviklingsforløb for 2.gang. Samtidig er den tilknyttede coaching med en ledergruppe netop udvidet og forlænget frem til sommeren 2014.