• Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
Previous Next

Formidlingens svære kunstFormidling kursus

15.feb. 2018

 

For nylig afviklede vi to intensive 1-dags kurser på hhv. 12 og 8 t. for to meget forskellige målgrupper og kunder - men begge med temaet omkring formidlingens svære kunst:

 

Første hold var 10 betonbisser fra Christiansen & Essenbæk A/S, som var på 4.modul i deres omfattende lederudviklingsprogram med titlen "Personlig slagkraft". Her arbejdede vi på et lille hyggeligt sted centralt i Kbh. bl.a. med den personlige fortælling, stemme, krop og udtryk, så man lærer at fange sit publikum: Kunder, partnere og kolleger.

 

Kurset bygger videre på det tidligere modul "Ledelse & kommunikation", hvor omdrejningspunktet er begreber som "fællles landkort" og "kvittering", der i praksis har dokumenteret sin effekt bl.a. gn. fejlminimering, driftsoptimering og bedre konkurrencekraft.

 

Til dagens mange aktiviteter havde vi besøg af Synne som gæsteunderviser, som fik gutterne på gulvet og lært dem at indtage scenen på bedste vis. Senere på aftenen fik holdet en stor overraskelse, da alle cheferne dukkede op og fik en flot præsentation afsluttende med socialt samvær.

 

Et par dage efter var vi i Odense med et hold højtuddannede IT-specialister i den hastigt voksende og succesfulde virksomhed Umbraco, der leverer flexible og fully-featured open source CMS. Denne gang handlede det om træning - på engelsk - i undervisnings- og præsentationsteknik med tre fokusområder; pitch, 1:1 sidemandsoplæring og gruppeundervisning. Vi øvede bl.a. de "4 trin" og de "4 tricks".

 

Det er et kursus, som vi har afviklet rigtig mange gang over snart 20 år med stor succes både i det offentlige og det private. Årsagen er, at man med et hold på eks. 6-8 prs. på kun én dag i egne lokalefaciliteter lærer at anvende virkelig effektive værktøjer i praksis til en pris under halvdelen af de traditionelle udbydere med alt for meget teori.

 

Begge kurser er nemlig baseret på træning, træning og atter træning. Dét virker !

 

Kontakt os for yderligere information og et tilbud til din målgruppe.

Første solo-tur som pilot-in-command

07.feb. 2018

 

I dag realiserede jeg en drøm - efter mere end 40 år. Jeg fløj min første solo-tur i en TB9 og landede fint igen I Roskilde. Filmen her på sitet viser og forklarer de mange ting på den lille tur. Jeg gjorde det !

 

Siden jeg var en lille knægt har jeg drømt om det. Hos mine forældre på Anholt kravlede jeg om sommeren op i et højt træ og holdt øje med de flotte T10-faldskærme, når de sprang fra flyet højt oppe. Motoren blev slukket - og så: Som små sorte prikker på himlen, indtil skærmene foldede sig ud i de mest fantastiske farver. Senere skulle jeg selv opleve at springe og få faldskærmscertifikat. Og min bror og hans hustru købte sjovt nok senere det gamle faldskærmspakker-hus lavet om til sommerhus med 12 sengepladser.

 

Ude på den lille flyveplads stod flyene linet op. Det var spændende. Nogle havde høje vinger, andre lave. Men jeg kendte dem alle sammen. En dag ville jeg flyve sådan én selv - og måske endda min egen ?... Det arbejdes der faktisk seriøst på nu i skrivende stund.

 

I dag var et super vigtigt delmål for mig. Hen over vinteren er der opnået taxi-godkendelse, teorieksamen er bestået, radiocertifikat tilføjet og i dag: Alene i luften som pilot-in-command, hvor det hele bliver sat sammen. Den følelse kan simpelthen ikke beskrives. Du må prøve det selv, hvis du altså gider studere hårdt, øve dig rigtig meget og kæmpe for tingene.

 

Forleden beskev jeg kort om sammenhængen ml. pilotuddannelsen og ledertræning. Dygtige ledere føler en dyb ro og har tillid til sig selv, også når det bliver rigtig svært og presset stiger. I mit eget tilfælde har jeg en baggrund som beredskabsofficer, indsatsleder og har været chef for nogle store nødhjælpsprojekter i flere år under krigen i Bosnien. Her lærte jeg, hvad ægte high performance er i super effektive teams, der aldrig giver op. Hver dag, måske 16-17 t. i døgnet, 7 dage om ugen i halve og hele år af gangen. Essensen af dét, er det, som vi nu træner med ambitiøse lederhold - og unge - i Outdoor Leadership Training Center (OLTC) bl.a. i Bosnien, men også eks. Østrig, Frankrig og Sverige. Og på Anholt.

 

Grundessensen er nemlig i alle tilfælde det samme mentale kraftoverskud - som jeg kalder "det indre beredskab". I går trænede jeg sammen med en kollega et hold betonbisser i formidlingens svære kunst. En del rystede og var meget nervøse, hvilket er helt ok. Sommerfulge i maven er jo vores venner, hvis vi kan dressere dem til at flyve i formation. Derfor trænede vi fokus, grounding, vejrtrækning, stemme og en masse andet - som de havde svært ved. Cheferne dukkede op som surprise om aftenen, hvor der var "eksamen" - bagefter socialt samvær. Rigtig dejligt.

 

I dag tog jeg så min egen medicin: Jeg mener nemlig helt ærligt, at man som lederudviklingskonsulent simpelthen med jævne mellemrum bliver nødt til at TRÆNE - alt muligt: Hjernen, kroppen, følelsesregisteret. Ellers bliver man bare en pladespiller at høre på. Man må også nødvendigvis SELV have en solid lederuddannelse - eller flere - og have stået distancen i mange år i driften, hvor der er leveret nogle bemærkelsesværdige resultater. Ellers er det bare varm luft, snik-snak, oppustede hjemmesider, hulahoprings-"teambuilding" og højteoretisk "ledelse", som IKKE virker i praksis. Væk med det fnidder og skrammel.

 

Det handler jo ikke om at være perfekt - tværtimod: Hele tricket er, at det er godt som individ, team el. leder at være uperfekt - ligesom da jeg fløj i dag - fordi så er der et potentiale. Det må man arbejde med hele livet. Vi bør lære de unge det meget tidligere end "genopretningsprojekter" fom. 8 kl. - det virker bare ikke. Her i landsbyen gav vi vores eget bud med uddannelse af 32 unge 6.kl. elever i projekt "Fremtidens lederberedskab". Dét virkede.

 

Mens jeg arbejder videre med organisations- og forretningsudvikling som min core business hos kunderne, så drømmer jeg videre i fritiden - bl.a. på løbeturene tidligt om morgenen med min hund og to gode makkere - om det næste mål, og realiserer det: Det hedder et PPL (A) certifikat, og det kommer her til sommer. 100%. Så skal jeg flyve mine forældre og venner t/r Anholt og ærbødigt anerkende dem, der for 20 år siden på min fødselsdag i juli mistede livet i en flyulykke, som jeg var involveret i. Cirklen sluttes, og en ny kan begynde.

 

Hvad drømmer du om - og faktisk får gjort noget ved for at komme i mål ?

 

/CRO

Pilotuddannelse er god ledertræning

01.feb. 2018

 

Jeg er i gang med pilotudddannelsen PPL (A) hos Copenhagen Airtaxi i Roskilde. Det er en professionel skole med super dygtige instruktører. Jeg selv er ikke så dygtig endnu med kun ca. 12 blocktimer og lidt over 50 landinger - men det kommer med træning, træning og atter træning!

 

I december bestod jeg teorieksamen og forleden fik jeg mit radiocertifikat efter endnu en teoretisk og praktisk eksamen. Der skal læses og øves meget. Rigtig meget. Og det er fedt.

 

T.h. kan du se en lille 11 min. film om dagens lektion med lidt basis instrument-flyvning og nogle touch & go's. Beklager kameravinklen, men det var en test i dag - bliver bedre næste gang.

 

Ligesom så mange af de lederudviklingsforløb, som jeg har arbejdet med siden 1990, så handler det altid om at tage sin egen medicin. At turde erkende, at "jeg er uperfekt - ergo har jeg et potentiale". Så kan man lære noget. Når der er vilje, mod og dedikation.

 

Jeg lærer en masse både på det reflektoriske, motoriske og emotionelle plan, når jeg flyver. Helt i overensstemmelse med den udviklingsmetode, der anvendes her i HR Gruppens tre virksomheder, som vi kalder "3H": Hoved, hænder, hjerte.

 

Tanker farer gennem hovedet, når man skal huske at tilbagelæse vigtige informationer (som jeg kalder "kvittering") på radioen, fødderne skal arbejde sammen med hænderne for at kontrollere rorflader, og jeg kan mærke pulsen og nervøsiteten stiger - indtil jeg stille og roligt trækker vejret, fokuserer og gør det, som jeg har lært. Igen og igen. Fart, højde, kurs. Log. Check instrumenter. Rapporter. Flyv.

 

Vi øver os faktisk i at flyve liiiidt højere, end vingerne kan bære - eller rettere: Overskride den kritiske indfaldsvinkel, så der kommer et stall. Igen, ligesom i lederudvikling, så er det faktisk ikke fejlene vi lærer noget af, men følelsen af at kunne overkomme og rumme vores fejl, komme op igen og kæmpe videre. Ikke at give op - og finde et nyt potentiale.

 

Alt i alt kalder jeg summen af alle disse ting: Det indre beredskab. Et iboende kraftpotentiale i alle mennesker, som kan aktualiseres gennem både hård træning; mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. På steder, hvor udsigt skaber indsigt. For mig er det sted lige nu lige under den der sky, som alle taler om - men få faktisk har været rigtigt i nærheden af.

 

Det er et smukt syn. Og god ledertræning. Det kommer jeg til at løfte sløret endnu mere for i f.m. implementeringen af det nyskabende koncept Leadership Elevation.

 

/CRO

Luft under vingerne !Cronquist fly 2017 leadershipelevation

22.dec. 2017

 

2017 blev igen et år med nye højder og vækst på flere fronter. Nye spændende kunder som Thermo Fisher, Ageras, Nordkysten, Umbraco, Arkil og Region Sjælland kom til, og det er vi glade og meget taknemmelige for.

 

Kundeopgaverne ligger inden for den ret store spændvidde, som vi efterhånden har opbygget i HR Gruppen Aps. gennem mange år med konsulentvirksomheden Cronquist Consult, teambuilding-firmaet Outfitter Kompagniet og OLTC, der leverer hardcore ledertræning overalt i DK og udlandet - til lands, vands og i luften.

 

Udover design af og træning i strategieksekvering for chefer og direktioner, outdoor kurser og modulopbyggede lederudviklingsforløb i flere store IT-, medico-, produktions- og entreprenørvirksomheder, så lancerer vi i 2018 konceptet "Leadership Elevation" - og det kan du godt glæde dig til !

 

2017 har handlet rigtig meget om professionel rådgivning af direktioner hos vores kunder; om succesfulde kulturforandringer, kilden til innovation og strategieksekvering. Derudover har særligt efteråret været fyldt godt op med mellemlederuddannelser, coaching og undervisning.

 

2018 rummer igen en "jungletur" og ekspedition til Bosnien med hård ledertræning i eksekvering i fire døgn. Det skyldes ikke mindst én af vores særdeles gode kunder, som efter mange års tæt samarbejde igen har investeret massivt i lederudvikling; denne gang 20 moduler fordelt på to hold helt frem til ultimo 2019. Samlet set betyder det, at vi i ordretilgang slår vores hidtil bedste år med hele 75% omsætningsvækst.

 

Det er også virkelig glædelig at se den spredningseffekt, som sker pba. tidligere lederudviklingsforløb i en virksomhed, hvor en leder avancerer og får job i en ny virksomhed - hvorefter vi bliver kontaktet og starter nye forløb op dér. Så 2017 har været rigtig travlt, og det slider jo lidt på alt grejet; i sommers skiftede vi derfor den gamle VW Transporter ud med en næsten ny Mercedes Vito 4x4, købt og betalt - leasing er lidt for moderne.

 

Ind i mellem er der dog også lidt skår i glæden, når platugler lancerer farverig "teambuilding" med koncepter tyvstjålet og kopieret på et dybt uprofessionelt grundlag eller modtager vederlag for en ydelse, som ikke leveres. Til alt held har vi jo domstole til den slags, og det har da også virket.

 

Heldigvis hersker der lige meget hvad overskudsmentalitet i butikken her, og i 2017 er det visonære projekt "Fremtidens lederberedskab" afsluttet og evalueret meget tilfredsstillende for 32 unge, der over de sidste to år har gennemgået alverdens prøvelser i både DK og udlandet med et sponsorat herfra på 300.000 DKK og 1.600 gratis projektledertimer. En investering i de kommende ledere, som skal udvikle et endnu bedre velfærdssamfund for færre eller måske endda nul kroner.

 

Det blev også til et par bestyrelsesposter, et par andre sposorater for to unge, dygtige kvinder i hhv. DK og Moskva, og så havde vi jo i anledningen af virksomhedens "kobberbryllup" to meget store konkurrencer til en samlet værdi på over 50.000 DKK, hvor vi bl.a. tog nogle af vinderne med OLTC til Østrig på en spændende alpe-træningstur, en eksklusiv middag med koncert i Tivoli, en flyvetur t/r Anholt med middag og B&B-overnatning - og snart skal vi have en kunde med op i de højere luftlag.

 

Sidstnævnte skyldes nemlig, at jeg i august påbegyndte uddannelse til pilot og for nylig bestod en krævende teoriprøve. Hen over vinteren står den på radiocertifikat og mere flyvning, ligesom der forhandles om overtagelse af egen flyvemaskine, så vi kan få luft under egne vinger i det nye år.

 

Fire ture til alperne på ski blev det til i år, de tre arbejdsmæssigt og en enkelt privat til St.Anton, som vi også snart skal besøge igen. Vi fik også strukket ben på den nye Volvo Polestar i sommers på en hurtig og skøn tur rundt i Norditalien. I det nye år har jeg inviteret min far, der nu er blevet 75 år, med tilbage til Westendorf (hvor jeg "voksede op" om vinteren) på ski i marts, og så skal Tine og jeg til Malta i maj, ligesom vi regner med den traditonsrige tur til Anholt i juli og nok Kreta til august, som vi også besøgte i år ligesom Santorini. 

 

Løbetræningen er fastholdt 3-4 gange om ugen kl. 05:30, og i år satte jeg mig for at løbe rundt om Anholt (22 km i sand) på min 46 års fødselsdag, slå min 25 år gamle 5km-rekord fra officersskolen (19:03) og samtidig kommer under 99 min. på et halvmaraton. Ale tre ting lykkedes, og nu er der 28 stk. halvmaraton i logbogen. Jeg gør det fordi, at man må tage sin egen medicin, når det handler om viljestyrke, mod og handlekraft: Do you walk the talk? Eller måske rettere: løber :-)

 

Vi ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul og ser frem til endnu et år med samarbejde om udvikling af mennesker og forretning. Husk: Når du opbygger tillid til dig selv ved at gå gennem ild og vand, så du lærer at stole på dig selv under selv de vanskeligste omstændigheder – så kan du som leder også med troværdighed bede andre om at stole på dig, når de skal følge dig i gennem hvad som helst. God rejse og godt nytår !

 

Mads Cronquist

Adm. direktør

HR Gruppen Aps.

Jobindex udvider ledertræningJobindex lederkursus Cronquist

20.dec. 2017

 

For femte år i træk har Jobindex A/S valgt Cronquist Consult Aps. til at stå for udvikling af virksomhedens ledere.

 

Jobindex vokser hele tiden og har succes med innovative teknologiske løsninger og professionel rådgivning af virksomhedens mange kunder, og derfor kommer der nye mellemledere til, som skal tilsikre et effektivt tværgående samarbejde og flow i de værdiskabende processer.

 

Vores opgave i 2018 bliver over flere intensive træningsmoduler i teamforståelse, kommunikation, personligt lederskab og ledelse i praksis at klæde hele holdet på til at kunne varetage ledelsesrollen både over for kunder og medarbejdere.

 

Undervejs vil deltagerne også få flere coaching-seancer, læse og diskutere aktuelle ledelsesaktikler og sammen med en dedikeret buddy formulere sin egen detaljerede udviklingsplan.

 

Og nej, det koster ikke en bondegård: Faktisk er den samlede projektpris under 40% af, hvad traditionelle kursusudbydere pådutter deres kunder! Her får du endda tillige fuld forplejning, drikke og overnatning i vores egen base camp, 1:1 coaching, transportomkostninger og konkret evaluering. Resultaterne taler også for sig selv.

 

Vil du helt uforpligtende høre mere om, hvordan det kan lade sig gøre og samtidig skabe så gode resultater i både IT-, medico-, finans-, produktions- og entreprenørvirksomheder m.v. i både DK og udlandet - så kontakt os her.

 

Forløbet er en helt unik og kraftfuld kombination af action learning og anvendt ledelsesteori bl.a. på vores egen base camp med internatkursus og udgangspunkt i LeaderShop-modellen: Et koncept, som vi har udviklet pba. af mere end 25 års hårdt optjente praktiske erfaringer med ledelse af high performance teams, der har leveret ektraordinære gode resultater under selv de mest vanskelige omstændigheder - det som mange kalder "eksekvering" - kombineret med ekspertviden inden for organisations- og forretningsudvikling.

Uddannelse af formændHeibing logo

13/NOV/2017

 

Heibing Stilladser Aps. har i gennem mere end 20 år været i en branche, som nok ikke er mest kendt for at have fløjshandsker på.

 

Udover at have styr på sikkerhed, arbejdsmiljø, alkoholpolitik og en ny bilpark ønsker Heibing imidlertid at adskille sig yderligere ved bl.a. at tage rigtig godt hånd om alle medarbejderes løbende kompetenceudvikling.

 

Virksomheden vokser nemlig støt og har brug for nye mellemledere, der har lyst til at søge ansvaret, tage ejerskab i driften og være med til at bygge en endnu stærkere og konkurrencedygtig virksomhed, som sætter en ære i at have meget loyale kunder.

 

Cronquist Consult Aps. har mangeårig succesfuld erfaring med systematisk opbygning af mellemledere i entreprenørbranchen. I det nye samarbejde skal syv formænd indledningsvist gennemgå tre forskellige internat-moduler i deres intensive lederudviklingsforløb efter action learning metoden.

 

Modulerne vil bl.a. omfatte ledelse i praksis, det personlige lederskab samt ledelse og kommunikation - ligesom der indgår ægte teambuilding, JTI, 1:1 coaching, lektier og en skriftlig hjemmeopgave. Forløbet lanceres på et kickoff allerede om et par uger og fortsætter ind til midt i april 2018.

 

Klik her på formandsuddannelser, hvis du vil vide mere, og find yderligere inspiration til lederudvikling her.

Leder workshop med NordkystenNordkysten logo

08/NOV/2017

 

I det smukke Nordsjælland, nærmere bestemt Gilleleje, har det familiedrevede entreprenørfirma Nordkysten hjemme, omend man arbejder over hele landet for såvel meget store som mindre kunder i både det offentlige og private. Efter snart 60 år på markedet med en solid økonomi er der efterhånden 250 højt kvalificerede prs. i virksomheden, som beskræftiger sig med alt inden for kabel-projekter, kloak, fjernvarme, vandledning, anlægsarbejder og belægninger m.v. Miljø, sikkerhed og kvalitet er i højsædet med en ISO 9001 certificering.

 

Selv om stabilitet og pålidelighed er vigtige grundbegreber i virksomheden, står dette dog ikke til hinder for et ønske om kontinuerlig udvikling. Da løbende kompetenceudvikling på alle niveauer samtidig er et mantra, er det derfor helt naturligt, at Nordkysten har valgt Cronquist Consult Aps. til indledningsvist at facilitere en lederworkshop med fokus på netop organisations- og forretningsudvikling, der er vores speciale gennem mere end 25 år efterhånden.

 

Sammen skal vi designe en eksekverbar køreplan for, hvorledes virksomheden positionerer sig endnu stærkere i fremtiden til glæde for både nye som eksisterende kunder og medarbejdere. Det er et samarbejde, som vi ser meget frem til.

 

Et nyt samarbejde, som i øvrigt udspringer af særligt gode referencer inden for entreprenørbranchen, bl.a. som tidl. vinder af både ArbejdsmiljøPrisen og Børsens CSR Communication Award, ligesom der er opnået bemærkelsesværdige resultater også i IT-, industri- og medicobrancherne.

 

Vi arbejder således både med kompetenceudvikling af timelønnede, lederudvikling af funktionærer og strategirådgivning på direktionsniveau med aktiviteter året rundt både i DK og udlandet. Vil du vide mere, er du velkommen til helt uforpligtende at kontakte os her.

Sammenhængen ml. SCRUM & teamudviklingminuba logo

02.nov. 2017

 

Danskejede Minuba har med deres online sags- og ordrestyringssystem fokus på optimering og effektivisering af driften i både større og mindre virksomheder især inden for installatør-, bygge- og anlægsbranchen.

 

Virksomheden har succes og vokser. Det betyder, at organisationen skal udvikles og processer strømlines til at understøtte både opfangning, skabelse og levering af reel kundeværdi.

 

Cronquist Consult Aps. har i mange år arbejdet med kombinationen af netop organisations- og forretningsudvikling, bl.a. i IT-branchen, hvor en agil metode som SCRUM ofte anvendes. Scrum er en meget fleksibel tilgang med mange iterationer, hvor flere udviklingshold typisk interagerer undervejs gennem korte sprints.

 

Scrum minder faktisk meget om den effektive metode, som vi anvender i f.m. team- og lederudvikling, baseret på mere end 25 års erfaring og et højt professionelt niveau med den teoretiske ballast i orden. Product Owner i Minuba, Kim Agger, har derfor valgt os som samarbejdspartner i f.m. et internatkursus med en kombi af et hackathon-projekt og team udvikling. 

 

Kim var også med på vores proceslederuddannelse for nogle år tilbage i e-conomic, og derfor er det et meget glædeligt gensyn, når vi ses igen om et par uger med hele Kims development team.

 

Bonus info: Scrum er et udtryk ofte anvendt i bl.a. rugby, når holdene "låser sig fast" i hinanden skulder ved skulder foroverbøjet tilnærmelsesvis i en rundkreds og liner op til at genstarte kampen om bolden efter en hændelse er indtrådt; ordet kommer af 'scrummage', der betyder skærmydsler -  altså en mindre konflikt el. træfning. På godt dansk at krydse klinger. Til at styre alle de forskellige sprints bruges en backlog, som en scrum master - der egentlig er en slags teamleder med procesansvar - bruger til at prioritere slagets gang og synlliggøre fremdrift over for product owner'en. Denne sørger så for at styre leverancer til kunden ud fra kravspecifikationer.

Company Day hos ArkilArkil CompanyDay teambuildin Outfitterkompagniet web

08.sep. 2017

 

Arkil har vækstsucces og har opjusteret forventningerne. Samtidig har virksomhedens afdeling i Greve haft meget stor succes med tæt på at fjerne alle arbejdsulykker.

 

I den anledning besluttede virksomheden at afvikle en samlet Company Day i går, som vi i Outfitterkompagiet stod for. 100 friske medarbejdere var linet op til en rigtig god dag med en masse spændende, sjove og lærerige aktiviteter på virksomhedens egen base. Der blev lagt ud med lækre sandwich, mens cheferne fortalte om virksomhedens udvikling og retning.

 

En finregn prydede dagen i gennem, men det generede ikke nogen, da alle er vant til at tage fat ude i marken i alt slags vejr. De flotte farverige kasketter prydede holdene, der gik til med højt humør :-)

 

Forud var gået et større planlægningsarbejde, hvor nogle initiativrige og dygtige medarbejdere havde meldt sig på banen som hjælpeinstruktører og undervisere. Således sammensatte vi dagens program med en god blanding og balance i f.t. sjove teambuilding-øvelser og faglige arbejdsstationer med ny viden, teknik og materialer samt træning i basis førstehjælp.

 

Alle kom i gennem alle aktiviteter efter en super præcis tidsplan, fik grint og lært en masse - ikke mindst om hinanden på tværs af de forskellige afdelinger. Afslutningsvis var der præmieoverrækkelser og velfortjente klapsalver !

 

En rigtig god dag med dygtige folk.

Umbraco indgår samarbejdsaftaleUmbraco logo

18.aug. 2017

 

Den succesfulde og kraftigt voksende Odense-baserede IT-virksomhed Umbraco, der er specialister i open source cloud-baseret CMS, har indgået aftale med Cronquist Consult Aps. om levering af on-site kursus i undervisnings- og præsentationsteknik.

 

Det er et super effektivt og hands-on 1-dags kursus for små hold, så læringsintensiteten er høj hele vejen i gennem. Et populært kursus, som bl.a. også er leveret til Nationalbanken, e-conomic, SYBO og entreprenørvirksomheder. 

 

Årsagen er, at det virker i praksis over for både kundens kunder som value-added service, nyansatte kolleger og i f.m. organisatorisk vidensdeling og opkvalificering.

 

Samtidig er prisen rundt regnet kun 40% af de traditionelle kursusudbydere !

 

Kontakt os for yderligere info.

Ageras indgår aftale om lederudviklingAgeras logo Cronquist

04.aug. 2017

 

Den ekstremt succesfulde vækstkomet Ageras A/S, der er Nordens største platform inden for regnskab og jura tillige med baser i Holland og Tyskland, har indgået aftale med Cronquist Consult Aps. om etablering af en Learning & Development enhed som et corporate academy.

 

Ageras runder 100 ansatte og vil inden udgangen af næste år være oppe på ca. 250 prs. naturligvis pga. et meget stærkt forretningskoncept med mange meget tilfredse kunder. Det betyder nye ledelsesfunktioner og naturlige udfordringer i en organisation, når transitionen fra specialistrollen til mellemleder skal gennemføres.

 

Cronquist Consult er specialister i udvikling og gennemførelse af modulopbyggede lederudviklingsforløb bl.a. fem år i e-conomic, hvor Ageras' CHRO Aki Palikaras også var chef og derfor kender effekten af forløbene særdeles godt.

 

Målgruppen hos Ageras er alle nye teamledere, der har ansvar for vækst, kunder og partnere. De skal i 2017 bl.a. gennemgå:

  • teamudvikling,
  • ledelse i praksis og
  • personligt lederskab
  • koblet med personlig coaching, buddy-sparring, lektielæsning og skriftlige hjemmeopgaver,
  • hvor der i øvrigt lægges ud med et fælles kickoff og observationer af reel ledelsesadfærd.

Målet er at løfte den samlede ledelseskapacitet og -kvalitet samtidig med, at Ageras øger sin kundetilfredshed endnu mere. Undervisningen afvikles in-house hos Ageras på engelsk med et modul hver måned som hands-on action learing og har GoLive i september d.å.