Download CV & resume (in English)
Cronquist Consult Aps., der er en del af HR Gruppen Holding Aps. sammen med Outfitterkompagniet og OLTC med speciale i organisations- og forretningsudvikling både i DK og udlandet, ejes af Mads Cronquist (f. 1971), der er uddannet beredskabsofficer og indsatsleder, suppleret med en lang række erhvervs- og beredskabsfaglige kurser samt en lederaspirantuddannelse i servicebranchen. Autoriseret i JTI og erhvervsrettet testning samt efteruddannelse i erhvervspsykologi.
I 2012 blev titlen Certificate in Business Administration (CBA) via IDA opnået ved forsvaret af thesisen ”LeaderShop: Nøglen til succesfuld strategi” med karakteren 12. Gennemgået Stifinder-programmet i 2013 samt Master Classes i Canada 2014 og Frankrig 2015. Uddannet pilot i 2018 og har eget fly, en flot Piper Dakota fra 1979 med hangar i Roskilde.
CV'et rummer derudover +30 års dansk og international ledelseserfaring, både fra drift- og stabsfunktioner i private virksomheder og NGO'er. Mads har varetaget så alsidige funktioner som HR direktør, forretningsudviklingschef, salgschef, projektchef og driftsleder. Som projektleder har han bl.a. vundet ArbejdsmiljøPrisen og Børsens CSR Communication Award.
Fokusområdet har altid været at lede og udvikle andre mennesker. Evnerne er sat på hårde prøver under nogen af de mest krævende forhold, som du kan forestille dig; i krigs- og katastrofeområder for at redde liv og slukke ildebrande. Det handler om at turde gå forrest, hvilket førte til en stribe udfordringer med at opbygge helt nye koncepter og etableringen af særligt profitable forretningsenheder i erhvervslivet.
Efteruddannelsen har bl.a. bestået i HR-chefen som strategisk partner, HRM-strategi, implementering af CRM, Miller-Heimann Co. Strategic Selling, verifikator i Det Sociale Indeks efter EFQM-modellen, TQM og Servicemanagement samt Personaleledelse og rekruttering.
Mads er en udpræget netværker og optræder ofte på forskellige konferencer, hvor der på meget inspirerende og levende vis formidles vidt forskellige emner som partnerskaber, CSR, trivsel, lederskab og katastrofepsykologi. Han er uddannet og trænet i samarbejde med medier og presse.
Frivillig erhvervsguide for Emil i den lokale landsby, ErhvervsMentor samt projektleder og donor på ½ MDKK til det nyskabende projekt "Uddannelse Til Mig - fremtidens lederberedskab", der løb i to år for 32 helt unge med OLTC-træningsekspeditioner både i Bosnien, Sverige, Østrig, på Anholt, hos Beredskabsstyrelsen og i vores tipi på Stevns.
I juni 2012 blev bogen ”Lederens inspirationsguide” skrevet på kun tre uger samtidig med forsvaret af CBA-titlen, der krævede noget af et kraftoverskud, og Mads har da også været forfatter til mere end 50 artikler om bl.a. transformativ lederudvikling, kulturforandringer og strategieksekvering, filmproduktioner, IT-systemer, kreative præsentationer og arrangementer.
På den mere private side er Mads desuden uddannet sortbælte-instruktør i kampkunst, pistolskytteinstruktør samt guide i vildmarksliv i Värmland, Sverige. Har også faldskærmscertifikat og scuba-dykkerlicens og rejser en del rundt i verden som en nysgerrig pioner. Gift i 17 år, hvor der medfulgte en pakke bestående af tre teenagere på gule plader og racerdæk. Det satte begreberne team building, kommunikation og effektivt samarbejde i et helt nyt lys.
Mads ejer Cronquist Consult Aps, der blev stiftet i 2004. I foråret 2013 blev team building virksomheden Outfitter Kompagniet overtaget og i foråret 2014 blev OLTC, der leverer mere ekstreme ledertræningskurser i udlandet, etableret..
Yderligere information på: http://dk.linkedin.com/in/cronquist