Ascom PBX
"Solen stod højt på himlen over Gjorslev Slot. De smukkeste rammer for det velorganiserede arrangement, som Outfitter Kompagniet gjorde til en uforglemmelig og udfordrende oplevelse for os her hos Ascom PBX og vores mange partnere. Outfitter Kompagniet formåede at udfordre os i discipliner, som var både anderledes og kreative. Her var lagt vægt på nytænkning! Vi anbefaler derfor varmt Outfitter Kompagniet til arrangementer, hvor både psyke og fysik skal udfordres på nye og spændende måder!
AD/NET People
Alle havde en rigtig god dag, hvor vi virkelig fik grinet og slappet af sammen. Udfordringerne var gode, da der var lidt for en hver smag, og så var det spændende at skulle samarbejde om nogle andre ting end det vi plejer til dagligt. Det var fedt at I med så kort varsel, kunne stable sådan et tjekket arrangement på benene. - Det var jo lige fra fødselsdagslagkage til lejrbål... Så på trods af regnvejr, kørte vi mod København i kanon humør! 1000 tak for det hele.
Boligselskabet Baldersbo
Vi vil gerne takke Outfitter Kompagniet for en uforglemmelig dag med masser af spændene aktiviteter, god mad, og fantastiske rammer. Vi kan kun give vore varmeste anbefalinger, da der er helt styr på tingene og sikkerheden er i top. Baldersbo glæder sig meget til at vende tilbage til endnu et arrangement.
Christiansen & Essenbæk A/S
I Christiansen & Essenbæk A/S, som er er entreprenørfirma med ca. 30 funktionærer og 140 timelønnede, har vi de sidste 6 år arbejdet intenst med personaleudvikling på alle niveauer. Vi har hertil, i meget tæt samarbejde med Mads Cronquist (Cronquist Consult), udarbejdet en ”ledershop-model” for de kompetencer som er nødvendige at beherske i vor virksomhed. Cronquist Consult udarbejdede for samtlige medarbejdere specielle uddannelsesmoduler, som medførte en ekstrem stejl indlæringskurve. Enkelte moduler blev gennemført i udlandet – og det med ualmindelig stor succes! For vor virksomhed har dette samarbejde været ”det ultimative løft” fra at være en middelmådig spiller til at være i superligaen. På den baggrund kan vi kun medgive Cronquist Consult de varmeste anbefalinger.
CSC Consulting Group
Man skal lede længe efter et smukkere sted at afholde et kursus. Høj professionalisme gjorde at alle følte sig godt tilpas og fik et stort udbytte af de enkelte opgaver. Sidst men ikke mindst var det gode humør, som I mødte os med, lige fra vi kom til vi gik hjem, med til at gøre dagen uforglemmelig. Vi ses igen næste år.
Custium A/S
Vi spurgte Outfitter Kompagniet, om de kunne strikke et seminar sammen, som opfyldte følgende 3 krav: Træne og vurdere holdets evne til at fungere som ligeværdige medspillere i processen mod et fælles mål, skabe et team ud fra en gruppe af individualister samt give os en uforglemmelig oplevelse. Det var præcist, hvad Outfitter Kompagniet leverede den dag. Vi lærte en masse konstruktivt om os selv som personer og gruppe og havde en uforglemmelig (lang) dag, lige fra grænseoverskridende pæleklatringsakrobatik til story telling, krydret med masser af god mad, øksekastning og anden adspredelse. Vi ser frem til efterfølgeren af dette seminar!
e-conomic international A/S
I mere end 3 år har Mads Cronquist været tilknyttet e-conomic. Han har forestået en betydelig del af træningen på vores eget academy, herunder afviklet kurser i:
•The way we work – en outdoor action learning dag for grupper á 10 prs.
• Procesledertræning (8 dage) indeholdende motivation, praktisk og jordnær ledelse, lederskab, kundefokus og personlig kraft.
• Teambuilding aktiviteter
• Undervisnings- og præsentationsteknik.
• 1:1 coaching
I den tid har han:
- Udviklet ledertræningsværktøjer med efterfølgende træning af vore team-/mellemledere på både dansk og engelsk.
- Planlagt, tilrettelagt og afviklet mere end 50 kursusdage med tårnhøjt udbytte for medarbejderen og dermed også for virksomheden.
- Sparret og coaching med nye ledere i deres transformation fra specialister til mellemleder. På den fede måde: 1n1 og walk n’ talk.
Mere end 3 års virke er et bevis på vores tilfredshed med den leverede service og ydelse. Mads har formået at forstå måden vi ønsker at lede og udvikle vores kultur på. Han lever vores værdier. Professionelt, indlevende og givende er nøgleord. Vi har bl.a. med Mads’ hjælp fastholdt vores kultur trods vores nærmest eksplosive vækst. Til andre: Brug ham.
Jyske Bank
Det var en rigtig god aften, og du og dit hold var i den grad med til at give den gode stemning. Og mange tak for både snaps og musik – særligt hyldeblomstdrikken er nævnt mange gange her til morgen J og uden den ekstra time musik, havde vi ikke fået danset..! – jeg skal hilse mange gange herfra, og mit indtryk er, at alle have en rigtig god aften. Jeg håber at jeg kommer tilbage i skoven i en anden, eller lignende sammenhæng (J) siden hen, og under alle omstændigheder vil jeg nævne dig/jer i enhver sammenhæng hvor det kan give relevans.
Københavns Kommune, Center Lindegården
Mads, du skal have kæmpe stor tak fordi du er som du er! – så dejlig teambuilding vi har haft sammen, og vi nyder stadig godt af hinandens gode humør og gejst, det giver bare så meget positivt for vores team! Fedt at kunne kigge tilbage på indtil forhåbentlig en tur igen næste år. Vi vil varmt anbefale dig og dit smukke sted. Det er super fedt at snakke om vores teambuilding, når vi ser hinanden på arbejdet og rigtig dejligt at høre så meget positivt fra alle de nye medarbejder, som har haft en SKØN oplevelse og vi gamle, som har fået masser af ny energi :-)
SAS Technical Services
Jeg vil gerne sende jer en kæmpe tak for det storslåede arrangement som I stablede på benene for os 400 medarbejdere her i SAS Component. Det var virkelig en flot fest, og jeg er imponeret over jer selv og jeres medarbejderes indsats, dejlige imødekommende væsen og planlægningsevner!
Siemens DK
Der er ingen tvivl om, at netop den måde, som I valgte at planlægge forløbet på, var præcist det, som vi manglede for at komme i gang. Vi skal nu arbejde med sagerne, og til det formål har vi jo fået nogle udmærkede værktøjer. Mange tak for jeres åbne og direkte måde at være på; den vil være med til at bane vejen videre frem for os.
Statens Serum Institut
Det er 3 måneder siden, at dette fantastiske team var i skoven med Mads Cronquist. Det var en super dag men endnu bedre, at vi har kunnet tage energien og glæden med tilbage til arbejdet i dagligdagen. Det er simpelthen en fornøjelse og et privilegium af være leder for denne afdeling.
Storstrøms Amtssygehus
På kurset fik vi på en underholdende og veltilrettelagt måde lært meget om vores kommunikation og samarbejde, og vi opdagede helt nye styrker hos hinanden. Til daglig har vi travlt med at yde vort bedste for patienterne, så det var sundt og udbytterigt at få rettet fokus mod vores egne samarbejdsrelationer. Kurset var samtidigt en rigtig god fælles oplevelse, som vi kan bygge videre på i det daglige arbejde. End ikke de 89 mm regn, der faldt over Stevns i løbet af kurset, formåede at spolere det positive indtryk af dagen.
SYBO Games
Vi havde fornøjelsen af at benytte Outfitter Kompagniet til vores sommerfest 2016. Jeg kendte Mads Cronquist fra tidligere - og havde en god fornemmelse af, hvad vi købte. Vi havde valgt en tilgang til en sommerfest, som var noget anderledes - da det ville/skulle bryde med de vante rammer for vores medarbejdere og lade os alle komme ud i et andet miljø. Outfitter Kompagniet havde præcis de faciliteter, der kunne muliggøre dette. Vi kom ud i skoven, hvor der ingen telefondækning var - og skulle bare være i hinandens selskab i 24 timer. Rammerne, herunder tipien og øvelserne som Mads og O.K. stillede til rådighed, skabte en behagelig atmosfære og gav os muligheden for på en professionel tilgang at lære hinanden bedre at kende samtidig med, at vi løste en masse sjove opgaver. Instruktørerne var velforberedte og guidede os sikkert igennem en oplevelsesrig dag med masser af læring - både i forhold til de opgaver, som vi løste og i forhold til hinanden. 24 timer efter vi satte kurs mod Stevns, skoven og tipien kan vi se tilbage på en fed oplevelse, der har flyttet grænser, knyttet bånd og har skabt en større fællesskabsfølelse hos os som virksomhed. Derfor er der ingen tvivl om, at vi kan anbefale Mads og O.K. som facilitator af gode og indholdsrige oplevelser for dig og din virksomhed.
TDC Erhverv
Det var en kanon god oplevelse og alle har bare meldt så positivt tilbage, det gælder både på det teamorienterede og det personlige plan. Så jeg vil med glæde bruge dig igen og anbefale dig til andre.
Toms Gruppen A/S
Bryd grænser, arbejd sammen, skab respekt og sammenhold, få en kulinarisk oplevelse, ha' det sjovt....... Alle ord beskriver vores kursus hos Outfitter Kompagniet. Vi oplevede en afslappende og hyggelig atmosfære, som blev afviklet professionelt og velorganiseret. Vi siger tak for en oplevelse udover det sædvanlige og håber på et snarligt gensyn.
Visma Consulting A/S
Oktober 2016 skulle jeg for første gang afholde Nordic Graduate Gathering i Visma Consulting i Danmark. I alt deltog 30 graduates fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Workshoppen forløb over 2 dage og de overordnede temaer var ”Vismas Company Values - concerning the role as a good consultant” og ”Communication Skills”. Mads Cronquist havde lagt et super godt program for de 2 dage. Med højt engagement, relevante og passende antal øvelser, fik de 30 graduates en både lærerig, inspirerende og spændende 2-dags workshop. Mads har meget stor viden om emnerne og gennem de praktiske øvelser samt dialog om øvelsernes formål, gav han alle graduates en stor indsigt i det at arbejde som en værdibaseret konsulent samt den svære disciplin kommunikation. Evalueringen af workshoppen taler sit eget tydelig sprog, den lå rigtig højt og den generelle tilbagemelding fra vores graduates var, at de havde fået rigtig mange gode Aha-oplevelser samt større indsigt i selv sig og det at være konsulent. Som kunde kan jeg varmt anbefale Mads Cronquist. Igennem hele forløbet op til workshoppen følte jeg mig i trygge hænder ift. ”leverancen” fra Mads. Han leverer det aftalte til aftalt tid. Han er god at sparre med og kommer med gode input og feedback. Derudover er han rigtig god til at følge op og være tilgængelig. Han formåede hurtigt, at sætte sig grundigt ind i vores ”forretning” og forstå det behov som workshoppen skulle afdække. Jeg giver Mads Cronquist mine varmeste anbefalinger.
Sabrina Hansen, HR Business Partner / Visma Consulting
ZenIT Consult A/S
At opleve at "Det ser vildt ud", "Det tør jeg ikke" og "Det kan man da ikke!" blive erstattet af: "Nej - hvor fedt", "Så du mig" og "Det vil jeg godt prøve igen" var det bedste og alle pengene værd på vores teamdag med Outfitter Kompagniet. Vi havde en herlig dag, der var lagt til rette på et niveau, hvor vi alle kunne deltage og få noget ud af det. Det var samtidig en hyggelig og stemningsfuld dag, som vi gerne gentager.
"Jeg kan således med god samvittighed på det varmeste anbefale Mads, og ønsker ham det bedste i sin videre karriere. Mads vil være et aktiv uanset hvor han måtte blive ansat, og ville kunne udfylde rollen som HR-chef også i en større virksomhed end Eltel Networks A/S."
Sonny Nielsen
administrerende direktør
Eltel Networks A/S
"TDC Kundeservice Erhverv havde den udfordring, at vi skulle styrke samarbejde og kommunikation internt som eksternt. Vi skulle udvikle os samtidig med at den daglige "butik" skulle passes. Cronquist Consult ApS. var med til at planlægge og gennemføre en meget målrettet indsats, som gav resultater med det samme."
Niels J. Kræmmergaard,
kundeserviceleder
TDC Erhverv
"Alt i alt var det en super, super god dag, som jeg også tror var med til at flytte deltagerne i den rigtige retning. Jeg har faktisk aldrig oplevet før, at tilbagemeldingerne har været så positive. Der er som regel et par stykker, der mumler lidt i krogene. Det var der ikke denne dag. Cronquist Consult ApS. bliver lagret i baghovedet til en anden god gang. Tak for din indsats og inspirationen i planlægningsfasen. Du havde stor indflydelse på hele programmet."
Dorthe Fyllgraf Christensen
Banedanmark Entreprise
"Det er ikke nogen tung eller besværlig sag at få udarbejdet en brugertilfredshedsundersøgelse, når man har Cronquist Consult ApS. med samarbejdspartnere til at løse opgaven. Der er ingen tvivl om, at Mads Cronquists viden på integrationsområdet, netværk til andre videnspersoner samt smidighed og handlekraft i samarbejdet med ministeriet har været befordrende for leverancen af et stærkt produkt. Vi har fået leveret et solidt stykke kvantitativt og kvalitativt analysearbejde i brugertilfredshedsundersøgelsen, som vi kan bruge fremadrettet i den forretnings- og kommunikationsstrategiske udvikling af konsulentenheden Integrationsservice".
Rasmus Nygaard
Projektkoordinator, Integrationsservice, tidl. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
"Jeg har igennem de sidste 6 år haft et tæt og velfungerende samarbejde med Mads Cronquist. Udover de daglige opgaver har samarbejdet generelt været kendetegnet ved nytænkning i form af konkrete forretningsmæssige udviklingstiltag, som løbende er blevet operationaliseret og derved ført ud i livet. Udviklingssamarbejdet har ligeledes været kendetegnet ved en kontinuerlig forståelse for god og solid strategisk planlægning".
Ole Mortensen
regionsdirektør Eltel Networks
"Samarbejdet har været karakteriseret ved åbenhed og smidighed i alle projektets faser, herunder i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Mads Cronquists idérigdom, handlekraft og evne og vilje til løbende at justere i projektet har været absolut afgørende for projektets succesrate."
Jette Feigh
afdelingsleder Jobcenter Egedal
”Et rørende enigt hold kursister var meget imponerede over din medvirken på kurset, og vi vendte tilbage til dine eksempler adskillige gange resten af ugen. Mange opfattede dig som meget professionel og havde flg. bemærkninger: "Kanon!, Imponerende!, Fascinerende!, Fantastisk!, Velforberedt!, Mads forstod virkelig at bringe folk tæt på sine egne oplevelser!". Så endnu en gang vil jeg give dig et stort og varmt tak for din særdeles værdifulde deltagelse på kurset.”
Henrik Lyng
psykolog og kursusleder på ”katastrofepsykologi”
Bernstorff Slot, Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse
”Det er en fornøjelse at kunne give en anbefaling til Mads Cronquist, nu hvor han har valgt at blive selvstændig. Jeg har som Inspirator i Netværk Storkøbenhavn - et virksomhedsnetværk der arbejder med virksomhedernes sociale ansvar - haft mange års samarbejde med Mads, da han var projektchef i ISS.
Et socialt ansvarligt gen er én af Mads’ fine kvaliteter. Det giver sig konkret udtryk på flere måder. Mads er en rigtig netværker, der altid er parat til at dele sin viden og erfaring med andre. Han stiller også gerne op i mange forskellige sammenhænge og øser ud af denne viden. Og så giver Mads sig altid tid til at hjælpe andre på en konstruktiv og fremadrettet måde.
Mads har været medlem af Netværk Storkøbenhavns styregruppe. Det har vist mig sider af Mads’ evner. Han er en rigtig god sparringspartner på idésiden. Gode, spændende og realistiske ideer kommer utroligt let fra Mads. Og han er også med, når ideerne skal føres ud i livet, og de konkrete opgaver skal fordeles. Ansvarlighed er én af Mads’ meget store kvaliteter.
Jeg har selv deltaget i en følgegruppe for ét af de projekter, som Mads var projektchef for. Her har jeg oplevet en særdeles professionel projektchef, der både evner den store kunst at udøve motiveret og åben ledelse, samtidigt med at der er både overblik og styr på både økonomi, organisation, logistik og kommunikation.
Sidst har jeg arbejdet sammen med Mads i et offentligt udbud, hvor der indgik flere forskellige partnere. Også her samlede Mads trådene, og halede under kraftigt tidspres kontrakten i land. Grundighed og udholdenhed er én af Mads’ andre kvaliteter.
Vi er mange, der vil savne Mads store indsats i Netværk Storkøbenhavn, men vi ser frem til, at vort samarbejde fortsætter i nye sammenhænge. Det hele kan koges ned til, at Mads kan man regne med, og han er en af de personer jeg gerne vil ride over floden med! ”
Michael Mogensen
inspirator
VINSA Storkøbenhavn
“To Mads, I salute you for your vision and desire to serve others and lift them to a higher place.”
David P. Hanna
grundlægger af Confluence Consulting, tidl. konsulent i Franklin Covey og forfatter til ”Leadership for the ages”.