Leder retreat eller fordybelse?

Der findes masser af den slags forløb, men få af dem anviser i mine øjne, hvordan man konkret træner ledere til det fremtidige ledervirke — og ikke blot til en kortvarig nulstilling. Det bliver ofte en gennemgang af populære teorier og begreber, lidt yoga og en kop urtete.

Et retreat er et tilbagetog

Et retreat er i bund og grund et tilbagetog. Det skaber sjældent fremskridt, heller ikke på det personlige plan. Jeg mener, at ledere i langt højere grad har brug for fordybelse — en nedsænkning i eget univers, hvor man i ydmyghed lærer at lytte til sig selv som basal forudsætning for at kunne lytte til andre, og hvor man får identificeret det uaktualiserede potentiale, vi alle besidder.

Det hjælper ikke meget at få en stakåndet pause, for så igen at blive overvældet af den grumme virkelighed. Man må lave om på sig selv, før man prøver at ændre verden: lære konkret at håndtere kaos og finde ro midt i orkanens øje.

Det kan trænes

Ro under pres er ikke et personlighedstræk, man har eller ikke har. Det kan trænes — men det kræver, at man kommer i situationer, hvor det faktisk er svært, og at der er en struktureret refleksion bagefter. Derfor bygger vi vores egne intensive lederforløb som fordybelse med opgaver og ansvar, ikke som pause fra virkeligheden.