Om os
Know-how fra virkelighedens drift – ikke sort konsulent-snak
Cronquist Consult ApS er din troværdige partner, fordi know-how kommer fra mere end 35 års erfaringer – med både udfordringer og succeser.
Sammen skaber vi resultater udover det sædvanlige.
Cronquist Consult ApS
Virksomheden er etableret i 2004 og hjælper både private og offentlige virksomheder med at flytte sig — også når det er svært. Basen er i Hillerød, og vi leverer over hele landet og i udlandet.
Kernekompetencerne er udvikling af mennesker og forretning baseret på frontlinjeledelses-erfaring med P&L-ansvar i både Danmark og udlandet, også som intern procesfacilitator og underviser. Det giver sikkerhed for en reel forståelse for dagligdagens udfordringer.
Værktøjskassen rummer udover en officersbaggrund bl.a. en CBA i strategi og innovation, erhvervspsykologi og JTI-certificering. Specialet er udvikling af lederskabet og træning af de medarbejdere, som skal gennemføre forandringerne.
Virksomheden består af én mand, Mads Cronquist — det holder omkostningerne nede til gavn for dig som kunde. Når der er brug for det, hyres eksterne konsulenter og specialister ind, inkl. kursuslokationer og materialer. Vi går stærkt ind for partnerskaber med udstrakt tillid til at kæmpe for et fælles mål med forskellige kompetencer. Alle forløb koordineres altid af Cronquist Consult.
- Etableret
- 2004
- Base
- Hillerød — leverer i hele landet og i udlandet
- Erfaring
- +35 års ledelseserfaring, DK og udland
- Del af
- HR Gruppen Holding ApS
Manden bag
Mads Cronquist
Mads Cronquist (f. 1971) ejer Cronquist Consult ApS, som sammen med Outfitter Kompagniet (overtaget i 2013) og OLTC (etableret i 2014) er en del af HR Gruppen Holding ApS med speciale i organisations- og forretningsudvikling i Danmark og udlandet. Fokusområdet har altid været at lede og udvikle andre mennesker — evner, der er sat på hårde prøver under nogle af de mest krævende forhold, man kan forestille sig.
- Uddannet beredskabsofficer og indsatsleder, suppleret med erhvervs- og beredskabsfaglige kurser samt lederaspirantuddannelse i servicebranchen.
- Certificate in Business Administration (CBA) i 2012 med thesisen “LeaderShop: Nøglen til succesfuld strategi” — bedømt 12.
- Autoriseret i JTI og erhvervsrettet testning samt efteruddannelse i erhvervspsykologi. CBA i strategi og innovation.
- Har varetaget roller som HR-direktør, forretningsudviklingschef, salgschef, projektchef og driftsleder i private virksomheder og NGO'er.
- Som HR-udviklingschef og projektleder i Christiansen & Essenbæk stod Mads Cronquist bag udviklingsprojektet “Trivsel – 360 grader”, der vandt ArbejdsmiljøPrisen 2012 i kategorien “Arbejdsmiljø som strategisk element”. Ved projektets afslutning skrev han på én måned “Lederens inspirationsguide” for at dele projektets erfaringer og inspirere andre virksomheder, hvilket gjorde, at også Børsens CSR Communication Award kom i hus sammen med to andre nomineringer til både CSR People Prize -100 og CSR Strategy Prize -100.
- Erfaring fra krigs- og katastrofeområder — ledelse under de mest krævende forhold. Tildelt EU's fortjenstmedalje for ekstraordinært humanitært nødhjælpsarbejde under krigen i Bosnien.
- Uddannet pilot og har eget fly.
- Uddannet instruktør i førstehjælp, vildmarkliv, pistolskydning og kampsport.
Mads er en udpræget netværker og optræder ofte på konferencer om partnerskaber, CSR, trivsel, lederskab og katastrofepsykologi. Han har skrevet bogen “Lederens inspirationsguide” og mere end 70 artikler om transformativ lederudvikling, kulturforandringer og strategieksekvering.
