Stifter og chefkonsulent
Mads Cronquist – stifter og chefkonsulent
Bedre ledere skaber stærkere teams
Mads Cronquist har mere end 35 års erfaring med ledelse, lederudvikling samt organisations- og forretningsudvikling i Danmark og internationalt.
Som stifter og chefkonsulent i Cronquist Consult arbejder han i krydsfeltet mellem mennesker, organisation og forretning — med fokus på at omsætte strategi, ledelse og udvikling til konkret adfærd, eksekvering og resultater.
Erfaringen spænder blandt andet over drift, salg, HR og forretningsudvikling.

Baggrund
Erfaring fra virkeligheden
Vejen til konsulentarbejdet gik gennem driften. Først lederroller med ansvar for drift, salg og bundlinje, siden HR og forretningsudvikling — og undervejs beredskab og kriseledelse, hvor beslutninger skal træffes, mens situationen stadig ændrer sig. Under krigen i Bosnien var Mads projektchef for Danish Mobile Hospital.
Cronquist Consult blev stiftet i 2004 og har siden gennemført leder- og organisationsprogrammer for danske og internationale kunder. Arbejdet foregår både i direktionslokalet og ude, hvor arbejdet udføres — med direktioner og C-level, mellemledere, formænd, specialister, teams og ledergrupper.
Cronquist Consults tilgang bygger ikke alene på teori, men på praktisk erfaring med ledelse, mennesker, organisation og forretning.
- 35+ års praktisk erfaringDrift, salg, HR samt organisations- og forretningsudvikling.
- Ledelse under krævende forholdDanish Mobile Hospital i Bosnien samt beredskab og kriseledelse.
- Cronquist Consult siden 2004Danske og internationale programmer for direktioner og C-level, mellemledere, formænd, specialister, teams og ledergrupper.

Faglig ballast
Uddannelse og faglig ballast
Uddannelserne er valgt undervejs, fordi opgaverne krævede dem. Tilsammen giver de en tværfaglig tilgang, hvor forretningsforståelse, viden om mennesker og adfærd samt erfaring med ledelse under pres bliver brugt i samme forløb.
Forretning og strategi
- CBA med speciale i strategi og innovation
- Praktisk erfaring med strategi, forretningsudvikling og eksekvering fra egne lederroller
Mennesker og adfærd
- Efteruddannelse i erhvervspsykologi
- Uddannet i anvendelse af JTI og erhvervsrettet persontestning
- Mange års undervisnings- og formidlingserfaring
Ledelse under pres
- Uddannet beredskabsofficer, brandmand og indsatsleder
- Uddannet pilot (PPL) med eget fly
Organisation og lederuddannelse
- Relevante lederuddannelser med fokus på praktisk ledelse
- Organisationsudvikling, procesfacilitering og forandringsarbejde
Arbejdsform
Sådan arbejder jeg i Cronquist Consult
Organisation og forretning skal udvikles sammen. Cronquist Consult arbejder fra analyse til eksekvering: Vi afdækker, hvor organisation og forretning står, udvikler de ledere og medarbejdere, der skal bære forandringen, og kobler træningen direkte til virksomhedens konkrete udfordringer. Der følges op, så læringen bliver omsat til praksis.
Ledelse
Personligt lederskab, lederrollen og de forløb, der udvikler ledere på flere niveauer.
Teams
Teams og ledergrupper, der arbejder sammen om resultaterne — ikke ved siden af hinanden.
Organisation & forretning
Organisationens kapacitet, kundernes virkelighed og forretningens retning udvikles sammen.
Talent & læring
Interne udviklingsspor, der bygger kompetence ind i virksomheden over tid.
Analyse & udvikling
Beslutninger truffet på et oplyst grundlag — og fulgt op i praksis.
Formidling & kommunikation
Formidling, film og undervisning, der gør viden anvendelig for andre.
Metoder udviklet af Mads Cronquist
Ud over anerkendte ledelses- og strategimodeller arbejder Cronquist Consult med metoder og modeller, som Mads Cronquist selv har udviklet gennem sit arbejde med ledere, teams og organisationer:
Personen bag
Mennesket og erfaringerne bag
Beredskab, internationale miljøer, flyvning og outdoor er ikke pointen i sig selv. Pointen er, hvad erfaringerne har lært om ansvar, tillid, samarbejde, forberedelse, beslutningskraft og eksekvering — og hvordan det bliver brugbart for ledere i en almindelig arbejdsuge.

Udsyn og perspektiv
At skabe afstand til den daglige drift giver perspektiv. Det gør det lettere at se helheden, prioritere det væsentlige og sætte retning.

Ansvar og forberedelse
Flyvning kræver forberedelse og checklister frem for improvisation. Overblik, beslutningskraft og ansvar for dem, man har med sig, er kompetencer, der også er afgørende i god ledelse.

Outdoor Leadership Training Center
Praktisk læring under pres synliggør samarbejde, tillid og adfærd, når opgaven bliver vanskelig. Erfaringerne omsættes til arbejdet med High Performance Teams, ledelse under pres og eksekvering.
Dokumentation
Dokumentation og resultater
- +70 artikler
- Mere end 70 publicerede artikler om ledelse, organisation og forretning.
- Forfatter
- Lederens inspirationsguide.
- Priser 2012
- “Trivsel – 360 grader”, hvor Mads Cronquist var projektleder, vandt ArbejdsmiljøPrisen 2012. Christiansen & Essenbæk vandt CSR Communication Prize ved CSR Awards 2012 og blev nomineret til CSR People Prize -100 og CSR Strategy-100.
- 35+ års praksis
- Dokumenterede kundeprogrammer og længerevarende kunderelationer i Danmark og internationalt.
Udvalgte kundeforløb
Skal vi udvikle ledelse, organisation og forretning sammen?
Beskriv kort, hvad I står overfor – så tager vi en dialog om udfordringen, mulighederne og et relevant næste skridt. Læs også mere om Cronquist Consult.
Tag en uforpligtende dialog
Ledelse i nye højder