
Beredskab og kriseledelse – ledelse under pres i praksis
Træn jeres evne til at skabe overblik, træffe beslutninger og lede mennesker, når tiden er knap, og informationerne er ufuldstændige.
Hos Cronquist Consult og OLTC bliver kriseledelse til praktisk træning i virkelighedsnære scenarier og øvelsesområder.
Typisk forløb: 8–12 deltagere · 3 intensive døgn med internat
Danmarks eneste forløb af sin slags for det civile erhvervsliv
Det særlige er kombinationen: Mads Cronquists operative baggrund som beredskabsofficer og indsatsleder, erfaring med ledelse under krig og katastrofeberedskab samt praktiske træningsscenarier, hvor teams løser konkrete beredskabsopgaver i felten.
Forløbet bygger på OLTC’s High Performance Team Leadership og træner ledernes evne til at sætte retning, prioritere og få mennesker til at handle sammen under pres.
Forståelse skal omsættes til handling
Teori kan give forståelse for beredskab og kriseledelse. Evnen til at lede mennesker under pres skal trænes i praksis.
Deltagerne arbejder med virkelighedsnære scenarier og simulatorer, hvor teamet eksempelvis skal løse personrednings- og brandslukningsopgaver. Opgaven kan være uvant, og informationerne ufuldstændige. Alligevel skal nogen skabe overblik, træffe beslutninger, fordele ansvar og følge op.
Det er netop ledelsesopgaven, vi træner: Hvordan får I mennesker til at lykkes sammen, når situationen ikke ligner noget, I har prøvet før?
Det træner I
- SituationsforståelseHvad ved vi, hvad antager vi, og hvad mangler vi at vide?
- Beslutninger under presPrioritér og handl på et ufuldstændigt informationsgrundlag.
- Retning og rollerGør opgaven, ansvaret og hensigten tydelig.
- KommunikationGiv klare beskeder og undersøg, hvad modtagerne har forstået.
- KoordineringFå teamets forskellige bidrag til at fungere som en samlet indsats.
- Tilpasning og opfølgningJustér handlingerne, når situationen ændrer sig.
Sådan træner I
Når du klikker, indlæses videoen fra YouTube.
Træningen forbinder briefing, konkret opgaveløsning, observation og fælles bearbejdning. Deltagerne oplever, hvad deres beslutninger og kommunikation betyder for teamets handlinger.
Brand- og redningsopgaverne er træningsrammen. Læringsmålet er ledelse, samarbejde og beslutningskraft. Øvelsernes konkrete indhold, instruktion og rammer aftales som en del af forløbet.
Deltagerne træner en struktureret tilgang til beslutninger under pres. Den konkrete beslutningsteknik gennemgås og anvendes i træningen.

Fra øvelse til hverdag
Efter øvelserne undersøger vi, hvad der skabte overblik og handlekraft, hvor samarbejdet blev vanskeligt, og hvad teamet vil gøre anderledes.
Erfaringerne kobles til virksomhedens egne situationer: Når en vigtig leverance svigter, en hændelse kræver hurtig koordinering, eller ledergruppen skal handle, før alle svar foreligger. Træningen skal kunne mærkes i den måde, I leder og følger op på bagefter.

Erfaring fra virkeligheden
Mads Cronquist er uddannet beredskabsofficer og indsatsleder. Under krigen i Bosnien havde han blandt andet det samlede projektansvar for Danish Mobile Hospital og arbejdede med koordinering, logistik og ledelse på tværs af faggrupper og organisationer.
I Japan arbejdede han med udvikling og design af mobile hospitalsenheder til jordskælvskatastrofer, herunder en C3i-enhed – Command, Control, Communication and Intelligence – til information, kommunikation og koordinering af indsatsen.
Den operative erfaring kombineres med mange års civil ledelseserfaring og udvikling af ledere og teams i erhvervslivet.
Ramme og målgruppe
Forløbet er relevant for ledergrupper, ledere og teams, der vil styrke deres fælles beredskab til at lede og handle under pres.
Indhold og træningsmiljø tilpasses formålet. Et typisk forløb gennemføres med 8–12 deltagere over tre intensive døgn med internat. Den konkrete ramme aftales med jer.
Skal jeres lederberedskab trænes i praksis?
Fortæl Mads, hvilke situationer jeres ledere og teams skal kunne håndtere. Så tager vi en dialog om et relevant forløb og træningsmiljø.
Tal med Mads